På svenska>

2 dages workshop – Step 1

kkv13-01

Her vil du lære at udføre grundlæggende pop-op-teknikker – mestre magien i at få et fladt stykke papir til at vokse til et overraskende scenarie?

En speciel slags kreativ magi venter på dig i denne workshop. Pop-op-teknikkerne anvendes til at udføre spektakulære bøger, kort og illustrationer samt kunstværker og artistbooks, dvs. bøger, som normalt kun findes i ét eksemplar.
Som kursusdeltager vil du fordybe dig i de forskellige teknikker. Du lærer først de grundlæggende teknikker baseret på papirets folder: Mountain/Vally, V, Cut – Outs mv. Dernæst lærer du skridt for skridt at skabe opsigtsvækkende og overraskende tredimensionelle strukturer: Floating Layer, Straps, Box, og Diagonal Box mv. Alle teknikker og øvelser gennemgås grundigt i fællesskab. Efterfølgende vil vi hjælpe og vejlede dig i dit eget pop-op-projekt og afslutte med en fælles ”udstilling”.

Vi er altid to instruktører. Til inspiration viser vi nogle pop-op-film og medbringer en masse pop-op-bøger. Sammen skaber vi et sjovt, nørdet og kreativt kursus med masser af pop-ops! Du vil få en hel masse pop-ops med hjem samt et kompendie med en gennemgang af de lærte teknikker.
Værktøj kan evt. købes på kurset.Se billeder fra tidligere workshops under her!Værktøj der bruges:
Skæremåtte
Skalpel
Falseben
Vinkelmåler
Metallineal
Saks
Dobbeltklæbende tape
Blyant
Limstift

Fortsættelse Step 2: 1 dags-workshop.

Har du gået step 1 og føler dig klar til flere udfordringer
Her gennemgår vi andre og mere kompliserede teknikker, som du kan arbejde videre med der hjemme.
Kompendie og materialer indgår i kurset. Kl. 10 – 15.30.

kkv13-12